Jeg havde en af de bedste skidage jeg nogensinde har haft i mandags. Det havde sneet hele weekenden men mandag morgen var der sol og dejligt. Der var ingen mennesker i det område vi skulle til så vi havde pisterne for os selv. Vi kørte mange ture – jeg fulgtes med en schweisisk pige på snowboard, det var super hyggeligt og vi fik kørt en masse offpiste. Super dag. Jeg skulle ikke engang i køkkenet mandag så jeg havde en dejlig dag hvor jeg kun skulle lave aftenprogram – som var swiss night, en quiz og chokoladefondue – ikke så svært!
Tirsdag var desværre en rigtig dårlig dag hvor jeg skulle med begynderne på en lille bakke bag ved chaleten. Tøsneen væltede ned så alle var meget våde. Desuden var der en stor gruppe børn der grinede meget højlydt af mine begyndere – og kun snakkede switzer dutch. Øv! Valgte at tage hjem ved middagstid og give gruppe mulighed for selv at vælge hvad de ville om eftermiddagen, så derefter havde jeg ansvaret i køkkenet – men vi er kun ca.50 så det er et ok antal at lave mad til – menuen er udstukket på forhånd.
Idag har jeg været på langrend med den samme gruppe som igår. Det var lidt hårdt idet man først skal gå ind til byen (ned og op af meget stejle bakker) for at leje udstyr, gå ned og op for at komme til skiområdet. Lære folk at stå på langrend, køre 7km på langrend for derefter at gå ned af bakken, aflevere udstyr og så op af bjerget for at komme hjem. Puha vi er brugte. Derefter skulle jeg i køkkenet – men der var heldigvis styr på det, så det var nemt. Jeg sluttede lige af med aftenprogram som idag blev international aften – skulle have været en gåtur, men det blev heldigvis lavet om.
Så det har været noget af en ue indtil videre.
Imorgen bliver dog en stille dag idet jeg er på guest service – hvilket betyder almindelig dag med morgenmad for gæsterne, rengøring og madlavning.
Om roverweek
11 februar, 2009 af Charlotte