Siden jeg kom hjem fra Schweiz har jeg ikke brugt min blog – hverdagen tog over. Derfor bruger jeg den lige nu kun som ønskeseddel – se det andet faneblad.
Lidt skidt når man nu har oprettet bloggen – men sådan går det jo af og til…
Men I kan da få invitationen til åbent hus fødeselsdag 2011
Jeg får slet ikke brugt min blog…
12 09 2011Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Uncategorized
Valentines bal, igloer og roskildesyge
19 02 2009Fredag i roverweek var jeg på ski i det store skiområde med begynderne. Det var ret fint, vi kørte lidt på begynderbakken, de var meget seje. Jeg tog et par ture alene på nogle sorte pister mens en af de andre volontører passede på gruppen. Til sidst slap vi dem fri i en times tid, og kunne så også køre selv. Lørdag var det valentines dag – så vi fik pyntet med hjerter alle vegne. Jeg var på gæste service, så det var køkken tjans hele dagen, for vi skulle holde Rover ball om aftenen. Georgina havde syet kjoler til hele staben af gamle dynebetræk – vi var “øndige”!

Her er hele staben i fine kjoler
Jeg gik hjem i seng ved 23 tiden – det er bare nogle lange dage. Heldigvis havde jeg fri søndag – Becky og jeg havde får Christoph til at køre os ned i sin egen bil. Vi kom også afsted – men ak… gondolen var istykker. Vi ventede i godt 2 timer indtil vi gav op. Vi turde ikke rigtig køre med den når alt kom til alt – og de busser der blev sat ind var overfyldte. Vi tog hjem, drak kakao og tog så til kælkekonkurrence med de andre. Det var sjovt nok – sådan nogle gammeldags kælke – og i meget høj fart!
Siden da har jeg arbejdet i døgndrift – vi har 80 gæster – så vi arbejder fra 7.30-21 ca. hver dag. Jeg var dog ude at bygge igloer i forgårs med en gruppe – det var sjovt nok, pigerne var meget ihærdige.
Siden i forgårs har gæsterne på skift haft roskildesyge (eller hvad det nu hedder når man er i Schweiz) og i går aftes var det så min tur… men jeg er vist ved at være rimeligt ovenpå igen nu. Har fri i weekenden så det nytter ikke at være syg
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Hverdagssludder, Schweiz, Småbrok...
Om roverweek
11 02 2009Jeg havde en af de bedste skidage jeg nogensinde har haft i mandags. Det havde sneet hele weekenden men mandag morgen var der sol og dejligt. Der var ingen mennesker i det område vi skulle til så vi havde pisterne for os selv. Vi kørte mange ture – jeg fulgtes med en schweisisk pige på snowboard, det var super hyggeligt og vi fik kørt en masse offpiste. Super dag. Jeg skulle ikke engang i køkkenet mandag så jeg havde en dejlig dag hvor jeg kun skulle lave aftenprogram – som var swiss night, en quiz og chokoladefondue – ikke så svært!
Tirsdag var desværre en rigtig dårlig dag hvor jeg skulle med begynderne på en lille bakke bag ved chaleten. Tøsneen væltede ned så alle var meget våde. Desuden var der en stor gruppe børn der grinede meget højlydt af mine begyndere – og kun snakkede switzer dutch. Øv! Valgte at tage hjem ved middagstid og give gruppe mulighed for selv at vælge hvad de ville om eftermiddagen, så derefter havde jeg ansvaret i køkkenet – men vi er kun ca.50 så det er et ok antal at lave mad til – menuen er udstukket på forhånd.
Idag har jeg været på langrend med den samme gruppe som igår. Det var lidt hårdt idet man først skal gå ind til byen (ned og op af meget stejle bakker) for at leje udstyr, gå ned og op for at komme til skiområdet. Lære folk at stå på langrend, køre 7km på langrend for derefter at gå ned af bakken, aflevere udstyr og så op af bjerget for at komme hjem. Puha vi er brugte. Derefter skulle jeg i køkkenet – men der var heldigvis styr på det, så det var nemt. Jeg sluttede lige af med aftenprogram som idag blev international aften – skulle have været en gåtur, men det blev heldigvis lavet om.
Så det har været noget af en ue indtil videre.
Imorgen bliver dog en stille dag idet jeg er på guest service – hvilket betyder almindelig dag med morgenmad for gæsterne, rengøring og madlavning.
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Hverdagssludder, Schweiz, Spejder
Så fik jeg taget mig sammen til at skrive lidt
8 02 2009Jeg kan godt se at jeg ikke rigtig får opdateret min blog – det er åbenbart ikke lige mig. Til gengæld er min facebook altid opdateret så det er åbenbart hvad jeg kan overskue – 1 linie nyheder af og til ![]()
Vi har haft besøg af WAGGGS europe komiteen og WOSM folkenen en enkelt aften. Derud over har vi haft hele staben fra Kandersteg (drengespejdercenteret på den anden side af et meget højt bjerg) på besøg hvor vi var på ski allesammen og derefter spiste aftensmad. Jeg ved ikke rigtig om vi fik så meget ud af det, tror måske vi skulle have lavet nogle flere ryste sammen lege – de kom 30 mennsker så vi 12 fra os druknede nærmest i mængden. Nå vi skal vist derover på genbesøg en dag i februar så må vi se.
Jeg har haft temmelig mange fridag sidst i januar så jeg har fået stået en del på ski og været en tur i Interlaken også, det var hyggeligt.
Har også været en tur I Thun med Georgina – fik lige afløb for lidt shopping behov – ik fordi vi købte det vilde, men var inde i alle butikkerne
Nu er Rover weeke lige startet så vi har 33 piger og 2 fyre mellem 18-30 år på besøg. Der er meget program hver dag så vi har ret travlt. Vi har fået 4 ekstra frivillige i denne uge, så der er mange hjælpere. Den ene har heldigvis været her før – det er en god hjælp, de andre er lidt mere tunge at få med.
Jeg skal på ski imorgen med en gruppe øvede skiere, så det er meget fedt.
Har været på ski de sidste 2 dage da jeg har haft fri. Det har sneet siden natten til lørdag så i 2 døgn nu, det var lidt vildt at stå i, for de har ikke nået at preparere pisterne.
Jeg var os nær røget off piste flere gange da det pludselig blev så tåget at man ikke kunne se fra den ene markering til den næste.
Så jeg satser på at det bliver bedre til imorgen.
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Hverdagssludder, Schweiz
lidt update fra Schweiz
8 01 2009Nå det går vist ikke så godt med at holde siden opdateret.
Jeg har siden sidst både været hjemme og er kommet tilbage igen. Jeg havde en dejlig jul hjemme – og fik overstået det hele i fin stil.
Jeg fik vist også set langt de fleste venner – så det var super.
Nu er jeg tilbage i Schweiz, og startede arbejde igen d.31. det var en hård dag – fra morgenmad 7.30 til aften underholdning der sluttede ved 22 tiden og så skulle vi jo også lige fejre nytår J
Det hele var meget hektisk med en masse mennesker frem til d.03 januar hvor de fleste tog afsted igen. For tiden har vi kun en gæst, der tidligere har arbejdet her. Så meget stille, men i weekenden er der fyldt, for der er worldcup i Adelboden – så alle politimændene overnatter hos os – så masser af mænd i uniform hæhæ…
Der sker hele tiden noget – sidste weekend i januar kommer der 126 per. Til aftensmad – det bliver lidt af en udfordring da vi kun har siddepladser til 80. Men det er europakommiteerne for drenge og pigespejderne der skal mødes hos os – spændende!
Jeg har været ude på ski de sidste 3 dage, da jeg pludselig havde 3 fridage – og hvad kan man andet end at stå på ski J
Jeg var alene første dag – så fik afløb for det meste så jeg kunne holde ud at følges med begynderne de næste par dage. Vi havde nogle gode dage. Mine skistøvler endte med at gå istykker – der fløj plasticstykker ned af bakken efter mig hihi… har fundet nogle andre nu.
Stille dag idag ellers, ingen på arbejde og ingen gæster – har virkelig ikke lavet det store J nu er der sofa hygge, med film og the.
Kommentarer : Leave a Comment »
Tags: ski
Kategorier : Hverdagssludder, Schweiz, Spejder
lidt mere hernede fra
14 12 2008Så har vi endelig været på ski! Jubii… jeg har været ude både lørdag og søndag. Lørdag var super, søndag var ikke så fantastisk, men fik da kørt nogle ture. Jeg brugte dog meget af søndag på at lære en af de andre at stå på ski, men så var hun da glad ![]()
Efter ski lørdag var vi til julemarked i byen – meget lille men hyggeligt, og derefter ude at spise. Vi er dog blevet lidt sløve for vi var helt færdige ved 21 tiden.
Vi holdt julefest for alle naboerne i fredags… puha 80 mennesker til juleknas. Jeg havde lavet risalamande så de alle kunne få en portion – men der var ingen der turde spise af det – så der er dessert til de næste mange mange dage….
Ellers har vi brugt meget tid på at lære at være alene i køkkenet og på at pynte op til julefesten. Desuden har vi skovlet en masse sne. Jeg har lært at bruge en sneslynge, det er meget sjovt arbejde.
I næste uge skal vi lære lidt mere om at tage gæster ud på ture.
De fleste aftener ser vi film og hygger os sammen.
Knus
C
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Hverdagssludder, Schweiz, Uncategorized
Første hilsen fra Schweiz
8 12 2008Hej med jer
Så er det vist på tide at der kommer en hilsen fra mig. Den første uge er gået hurtigt. Vi har fået en introduktion til de
opgaver vi skal tage os af på centeret. Vi = volontørerne, dvs Carey fra Usa, Becky fra Canada og
mig. Vi venter stadig på den sidste pige der har haft problemer med sit visum og derfor endnu ikke
er kommet. De andre piger er noget yngre end mig hhv. 18 og 21 – kan godt mærke at jeg meget nemt kommer til at tage styringen, så prøver at holde lidt igen. De har allerede kaldt mig mor et par gange – ups;) Samtidig med os startede Georgina fra England som er blevet ansat på kontoret. Hun er på min alder, det er nu meget rart ![]()
Vi har alle fire været på besøg hos Georginas ven i Zurich i denne weekend. Han bor i en kæmpe lejlighed og var en super vært. Så vi var både inde i byen og blev kørt ud til en gammel by med et fantastisk vandfald. Det var rigtig hyggeligt. Fremover står den på ski når vi har fri. Heldigvis er vi flere der har købt sæsonkort – så jeg glæder mig til at komme ud på pisterne på fredag. Det sner næsten hver dag – der ligger nok 40-50 cm. og solen skinner.
Har nået at kælke og slås med sne, men der er meget vi skal lære så der er hele tiden. Vi har dog været ude at gå på snesko for at vide hvor vi skal tage gæsterne hen.
Der ser ud til at være meget husholdning og madlavning – det går jo nok, det er jo ikke så svært men lidt kedeligt i længden.
Der har indtil nu ikke været nogle gæster på Our chalet, men på onsdag kommer de første. Det bliver spændende at få en hverdag til at fungere.
Vi bor i stabhuset – det er super lækkert. Masser af plads og mange badeværelser. Det skal nok blive
godt.
Men er nu glad for at jeg kommer hjem til jul, jeg har købt flybilletten – er hjemme d.21 -30 – det bliver nu meget fedt – selvom grunden er mindre fed.
Knus Lotte
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Hverdagssludder, Schweiz, Spejder
Adresse i Schweiz
29 11 2008Her lige på falderebet før afrejse er der lidt info – det ser ud til at jeg trods alt ender med at komme hjem til jul. Jeg ved det ikke endeligt endnu med datoer osv. men mere info følger.
Her er min adresse i Schweiz – modtager selvfølgelig meget gerne post.
Charlotte Hjorth
Our Chalet
Hohliebeweg 1
CH-3715 Adelboden
Switzerland
Knus Lotte
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Uncategorized
Nu er der ikke længe til…
16 11 2008Så kunn godt være man skulle se at få styr på det hele.
Jeg har dog forsøgt at få styr på detaljerne hen af vejen, men mangler lige forsikring, huslejenævnet og et par andre småting. Har dog fået malet og gjort meget klar inde i den nye del.
Men men når jeg rejser er det bare ærgeligt så ser det ud som det gør til jeg kommer hjem igen.
Skidt, det går nok, jeg har jo ikke travlt eller noget hæhæ…
Glæder mig til at komme til Schweiz, bliver spændende at bi på verdenspigespejdercenteret!
Har også lige lovet at stå for en tur til Sangam (Indien) i løbet af næste efterår, så der skal nok komme masser af gang i den. Skal jo også til NY med familien og sådan.
Jeg har tænkt at skrive her på bloggen løbende når jeg befinder mig i Sch. så kan man jo vælge at læse det eller lade være
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Hverdagssludder, Lejlighed, Schweiz, Spejder
En ny hverdag
22 10 2008Så er der gang i en helt ny hverdag – som faktisk er mere travl end jeg synes jeg har oplevet før. Det er nok den manglende fleksibilitet i arbejdstider, dage og møder. Jeg arbejder man, tors og fredag på damager skolen og har så Laura tirsdag og onsdag.
I denne uge var der møde på skolen mandag, spejder tirsdag som altid, møde idag onsdag med Ballerupgruppe og regionsledelsen og imorgen i min egen gruppe – og så er det weekend!
Jeg synes jeg er bagud med mit frivillige arbejde – jeg kan ikke rigtig følge med på mail, referater og møder… jeg halser lidt bagefter. Det er nok en tilvænningssag. Men nu skal jeg jo også snart rejse, så venter der en hel anden hverdag igen.
Lige nu er mine spejder tøser ved at sætte lokalet istand – så det kræver heldigvis ikke så meget planlægning:-) Men hvis der er nogen der har træmaling, en sofa, lamper, sækkepuder eller lign liggende de gerne vil af med modtager vi meget gerne.
På fredag er der dimissionsfest på skolen – så får jeg endelig papir på at jeg cand. noget;-) Det ser jeg frem til selvom jeg jo godt ved hvad der står på det.
Det skal jeg vel bruge når jeg kommer hjem engang så jeg kan finde mig et rigtigt job – hvad det så er;-) Noget med kommunikation, IT og projektledelse ville være fedt, og hvis mit franske og engelske kunne komme ind over ville det være fint – jeg er meget interesseret i et job med rejsemuligheder. Så må jeg se hvad der er af muligheder på markedet.
Nå klokken er 22 og jeg skal vist have noget aftensmad:-)
Kommentarer : Leave a Comment »
Kategorier : Hverdagssludder, skole, Spejder, Uncategorized